Jeg har arbejdet med service-udbydere inden for markedsføring, digital og design igennem 15 år. Det har altid været et ugennemsigtigt marked og en kæmpe frustration som kunde at navigere i.
Det ønsker jeg at gøre op med. Derfor tager jeg som udgangspunkt 850kr/timen uanset hvilken type arbejde, det drejer sig om. I tilfælde af længerevarende samarbejde aftaler vi en lidt lavere timepris. Ved hjemmesidedesign kan vi aftale en samlet projektpris.
Der findes mange, der tilbyder en billig og standardiseret hjemmeside, der kun tager et par timer at lave. Sådan arbejder jeg ikke. Det er vigtigt for mig, at vi indgår i en løbende dialog, så design og funktionalitet af siden er helt rigtig i forhold til jeres ønsker og målgruppe.
Prisidé for websitedesign
Prisen for en lækker og færdig hjemmeside (wireframes, webdesign og webudvikling samt tekstforfatning af overskrifter og andre småtekster) ligger typisk omkring 40.000 kr., men det afhænger af ønsker, og hvor “færdig” hjemmesiden skal leveres. Webshops kan koste cirka det samme, men dette afhænger af flere parametre.
Et lille “info-site” kan laves fra 20.000 kr.
For at få et tilbud på dit projekt, kan du kontakte mig på vibeke@mightyacorn.dk.
NB: Alle priser er ekskl. moms. Priserne er vejledende og inkluderer ikke hosting, domæneudgifter og lignende faste udgifter.